tirsdag den 29. april 2008

Thirteen days - en film med fup og fakta om Cubakrisen

Søndag den 27. april sendte DR1 i den bedste sendetid den amerikanske film om Cubakrisen: Thirteen Days - forresten med den samme titel som Robert Kennedys bog om krisen. Filmen fik ved sin udsendelse for få år siden en blandet modtagelse. Nogle var begejstrede for det stærke indtryk, filmens dramatiske skildring af krisens forløb og af hovedpersonerne formidlede. Andre var stærkt kritiske over for filmens sammenblanding af facts og digt.

Især faldt det kritikerne for brystet, at filmens skabere tog sig den frihed i strid med de historiske facts at indplacere en af præsidentens assistenter, Ken O´Donnell, spillet af Kevin Costner, i en hovedrolle i filmen som præsidentens uofficielle rådgiver og nærmeste betroede under krisen - et totalt fupnummer, som det intetanende publikum ikke blev advaret om.
O´Donnell havde intet med præsidentens udenrigspolitiske problemer at gøre, hverken før, under eller efter Cubakrisen. Han var ganske vist et betroet medlem af Kennedys stab af personlige assistenter, men hans opgaver havde nu nærmest med de særlige diskrete tjenester af personlig og privat art, som Kennedys mange damebekendtskaber og blakkede politiske forbindelser forudsatte opfyldt uden offentlighedens kendskab.

Man kan vælge at bagatellisere det forhold, at filmen under dække af en iøvrigt stort set korrekt filmisk dokumentarisk fremstilling lader Kevin Costner optræde i en totalt opdigtet hovedrolle som præsidentens fortrolige ven og rådgiver bag lukkede døre. Men det er og forbliver et farligt og uacceptabelt svindelnummer uden varsel at blande historisk fup ind i en historisk skildring byggende på kendsgerninger.

I de danske gymnasier har Cubakrisen i årtier figureret som det foretrukne emne til den store skriftlige hjemmeopgave. Intet andet historisk emne har så mange danske gymnasiaster studeret på egen hånd. Og selvfølgelig skal man som forberedelse til opgaveskrivningen lige se filmen "Thirteen Days". Så ved man da bagefter, at O´Donnell "i virkeligheden" var den centrale figur i hele krisen! Eller gør man...? Ganske vist er der undervisningsmaterialer fra det danske filminstitut, der laver et stort nummer ud af at forklare de pædagogiske muligheder i filmens fupscener: Diskutér fiktionalisme og drama-dokumentarisme som historiske genrer...osv. Men derved blåstemples filmens snyd i gymnasieelevernes øjne. Er det klogt?

Instruktøren, Roger Donaldson, udtaler, at ideen med at digte O´Donnell ind i hovedrollen gav en knippelgod historie. Ja, man er ikke i tvivl om, at filmen spillede rigtig mange penge ind til investorerne og Donaldson og Costner, men hvorfor ikke bare lade det autentiske, faktiske historiske handlingsforløb udspille sig, som om det ikke var en rigtig god historie?

Derfor burde filmen forsynes med en advarsel:

OBS! Denne film indeholder en række scener med Kevin Costner i rollen som Ken O´Donnell, som er uden forbindelse med virkeligheden.

Hvorfor i det hele taget producere denne film? Der findes kilometervis af spændende dokumentarisk filmmateriale, der viser hovedpersonerne og kendsgerningerne live, som de udfoldede sig i de dramatiske dage i oktober 1962, da verden befandt sig på randen af en altødelæggende atomkrig.

Kennedy-brødrene bevarede fatningen og verdensfreden, dels takket være deres egen klogskab og sunde skepsis over for generalerne, dels takket være fornuftens stemmer i EXCOM-gruppen: forsvarsminister McNamara, præsidentrådgiver Ted Sorensen, ambassadør Llewellyn "Tommy" Thompson, udenrigsminister Rusk.
O´Donnell var ikke indblandet; han deltog slet ikke i gruppens rådslagninger.


Se spillefilmen The Missiles of October (1974, 2 timer 35 min.) - på mange måder en mere retvisende  film end 13 days

Link: Kilder, netsider, videoer og litteratur om Cubakrisen 

Links til dette indlæg:

Opret et link

<< Start